CROSS COUNTRY WINTER GAMES Februar 2023
Med hold og individuel konkurrence / mesterskab
Team CEP / Stald Jørgensen
DATO: Lørdag d. 25 og søndag d. 26 februar 2023.
KLASSER: 60cm. – 70cm. – 80cm. – 90cm. – 100cm. – 110cm.
Lørdag d. 25-02-2023 afvikles følgende klasser: 60cm. – 70cm. – 80cm.
Søndag d. 26-02-2023 afvikles følgende klasser: 90cm. – 100cm. – 110cm.
REGLER FOR DELTAGELSE/KONKURRENCE:
Der rides på hhv. fiberbund, grus, let jord. Der indgår forskellige typer af terrænforhindringer, inkl. Vandkompleks, bakke, grøft og banket samt ridebanespring.
Det er både muligt at deltage som enkelt rytter uden hold og /eller deltage for hold.
Klasserne er åbne for alle ryttere fra Norden.
HOLDSAMMENSÆTNING:
Der skal deltage minimum 3 ekvipager på et hold og maksimum 4 ekvipager, det bliver de 3 bedste resultater på holdet som tæller
(dog kan der ikke være 2 resultater der tæller fra en klasse i samme niveau).
Holdene må frit sammensættes mellem klubber og må frit sammensættes mellem pony og hest og udelukkende bestå af ponyer som heste.
Holdet skal have et navn som oplyses ved tilmelding.
Vær opmærksom på at det er tilladt at samme rytter kan have flere heste på samme hold.
Eks. på sammensætning af hold:
For at danne et hold skal der minimum være 3 ekvipager i 3 forskellige klasser (se sammensætning 1).
Det er også muligt at være 4 ekvipager i 4 forskellige klasser (se sammensætning 2).
Det er også en mulighed at 3 af ekvipagerne rider 3 forskellige klasser mens den 4 ekvipage rider samme klasse som én af de 3 andre ekvipager (se sammensætning 3).
Sammensætning 1:
60cm
90cm
100cm
Sammensætning 2:
80cm
90cm
100cm
110cm
Sammensætning 3:
70cm
70cm
90cm
100cm
AFVIKLING AF KLASSERNE:
Der rides en hovedrunde på faste forhindringer på optimal tid, uanset fejl i hovedrunden rides der omspringning, (dog ikke ved diskvalifikation).
Omspringningen starter senest 45 sekunder efter mål i hovedrunden.
Omspringningen rides på ridebanespring evt. med enkelte faste forhindringer.
POINTSYSTEM:
Hovedrunden, en fejlfri hovedrunde giver 0 strafpoint.
Ved overskridelse af optimal tid gives der 0,4 strafpoint pr. sekund.
Ved refusering på forhindring gives 20 straf pr. refusering ved 2. refusering på samme forhindring gives 40 straf ved 3. refusering er man diskvalificeret.
Omspringning her rides efter hurtigste tid med lavest fejl.
Nedrivning giver 4 strafpoint,
1.ulydighed giver 4 strafpoint 2. ulydighed på samme forhindring giver 8 strafpoint og 3 ulydighed giver diskvalifikation.
Eventuelle strafpoint fra omspringningen lægges sammen med hovedrundens resultat.
Vinder er det hold med samlet lavest strafpoint og hurtigste sammenlagte tid for omspringningen.
KVALIFIKATIONSKRAV:
Samme kvalifikationskrav som for militaryklasser for de enkelte højder.
SIKKERHED:
Der skal rides med udstyr som beskrevet i militaryreglementet.
REGLER FOR BID:
Der henvises til militaryreglementet.
SPORER/PISK:
Der henvises til militaryreglementet.
TILMELDING:
BEMÆRK NY TILMELDINGSBLANKET FOR HOLDDELTAGELSE, SAMT ET GEBYR PÅ 25 KR,- PR EKVIPAGE FOR HOLDDELTAGELSE.
Bemærk begrænsede pladser, først til mølle.
Tilmelding skal ske via denne tilmeldingsblanket.
Der skal bla. oplyses rytter navn, hest navn, klasse og evt. hold.
TILMELDINGSFRIST:
D. 19-02-2023.
Tilmelding er først gældende ved indbetaling af tilmeldingsgebyret på konto 9383 reg. 2050096451
MobilePay nr. 810217
HUSK at skrive rytternavn, dato samt klasse ved betaling.
IBAN: DK 8993832050096451
Swift: SPNODK22
(Husk at tillægge 50 kr,- ved udenlandsk overførsel). Eller vælg at afsender afholder alle omkostninger ved overførsel.
Tilmelding er bindende og tilmeldingsgebyret refunderes ikke ved framelding senere end 20-02-2023.
Frameldingsgebyr kr. 50,-
Ændringsgebyr kr. 50,-
INDSKUD:
Individuel: 375 kr,- pr. Ekvipage.
Hold: Tillæg af 25 kr,- pr. Ekvipage for deltagelse i holdmesterskab. (Mærk betalingen med holdnavn).
Opstaldning er muligt i begrænset omfang 500 kr,- pr. døgn og 250 kr,- for dagsboks) døgnbokse har førsteret.
DOTERINGER/PRÆMIER:
Der er ingen dotering.
Pokaler/rosetter og æresdækkener til 1. plads individuelt og til det vindende hold. Rosetter til 2. og 3. plads, herefter ingen præmier.
PRÆMIEOVERRÆKKELSE:
Lørdag: 60, 70 og 80cm.
Søndag: 90, 100, 110cm. samt hold.
HENVENDELSE:
Oplys rytternavn og klasse ved al henvendelse eller spørgsmål – send mail til info@staldjoergensen.dk
Al færdsel på stævnepladsen foregår på eget ansvar, TEAM CEP/Stald Jørgensen påtager sig intet ansvar for sygdom, ulykker, tyveri, el. lign på hest, rytter eller materiel under hele arrangementet såvel som under, ud og hjem transport.
HUNDE skal føres i snor på hele området og der fjernes efterladenskaber.
BEMÆRK: Vi forbeholder os ret til at aflyse klasserne, lave ændringer samt evt. at flytte til anden dato.